Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering af bygningsværker. De omfatter de fleste gængse materialer og konstruktioner, herunder broer.
Danmark deltager aktivt i udviklingen af eurocodes. Arbejdet foregår i standardiseringsorganisationen CEN, hvor vi er medlem.
1. januar 2009 blev eurocodes projekteringsgrundlag i Danmark. Byggemyndigheder, byggevareproducenter og bygherrer skal derfor benytte dette fælles grundlag. Eurocodes skal styrke det indre marked på byggeområdet.
Dansk Standard har udarbejdet forkortede udgaver af eurocodes, og de indeholder netop de dele af systemet, som gør det muligt at beregne de fleste konstruktioner.